Vores virksomhedskultur
Servisio er en mangfoldig virksomhed med højt til loftet. I Servisio tror vi på, at der gennem handlerum og frihed skabes et fundament hvor nye projekter og forandringsprocesser kan opstå på medarbejderes initiativ. Derfor bygger relationen mellem Servisios medarbejdere og ledelse i høj grad på gensidig tillid og respekt.
Hver dag hjælper vi hinanden med at hjælpe borgere videre i job. eller uddannelse. Det gør vi blandt andet gennem supervisionsgrupper og sparring medarbejdere imellem.
Vores mål er hele tiden at blive bedre til at møde borgere i øjenhøjde. På den måde tror vi på, at vi kan skabe en relation, hvor borgere selv kan tage styringen og se egne ressourcer og kompetencer, og nå sine mål om job eller uddannelse.
”Jeg elsker at komme i Servisio. Det er tydeligt at der er en god atmosfære og at alle er lige her. Jeg er altid glad når jeg går herfra”. (K, Borger)